Hviderusland 2013

 

 


Antal indbyggere:  9.625.888 (est. juli 2013)

Areal:    207.600 km2

Hovedstad: Minsk

Købekraft pr. indbygger:   15.900 US (est. 2012)
 

 

19.7.2013
Vi kom ind over land efter 4 ugers ferie i Rusland. Som det kan læses under vores Ruslandstur, var vi bare glade for overhovedet at komme ind i Hviderusland, inden vores russiske visum udløb.

Vores førstehåndsindtryk fra busvinduet var, at det regnede lige så meget i Hviderusland som i Rusland, og at alt andet i øvrigt også så nogenlunde identisk ud.

Pludselig stod der "Vitebsk" på et skilt - 25 km. Ja, kunne det virkelig passe, at vi allerede var der? Fantastisk. Kun 30 min. forsinket i forhold til den oprindelige plan stod vi på en banegård i Hviderusland. Vi fandt en ATM og hævede nogle penge. Efter som 1000 Hviderussiske Rubler (BYR) er 6 ører, så får man en del sedler i hånden, når man hæver 2000 kr. Det var heldigvis holdt med at regne så vi besluttede at gå ind til hotellet. Der var ikke så langt, men desværre var Vitebsk en af de byer, hvor Lonely Planet glimrede med fravær af et kort. Jeg havde dog printet et, som vi kunne bruge i forhold til  at finde hotellet, og det gik også helt fint.

Det begyndte at småregne igen, og vi fik regnslag på rygsækkene. En lille halv time og så var vi ved hotellet. Det så meget fint ud - men llige på det her tidspunkt, så tror jeg alt havde kunnet bruges. Vi var så kolde og våde, og jeg var stadig lidt utryg ved tanken om, at vi kunne være endt i Rusland med et udløbet visum.

Hotellet var holdt i virkelig gammel stil med effekter fra "tiden der var engang".

Vi hængte alt det våde tøj til tørre og gik ud i byen for at finde noget at spise. Det viste sig, at vores hotel lå lige på hjørnet til byen "restaurationsgade" vul Suvorva" og vi fandt et hyggeligt sted (Traktir), hvor vi fik noget ægte Hviderussisk mad - kold borch med creme fraiche, salater og Kennet noget kartoffel, svin og sovs i en krukke.

Hjemme på hotellet var det tid til et varmt karbad. Det var dejligt at blive varmet godt igennem oven på al den kulde.
Så burde det være sengetid. Lige uden for vores vindue var der dog en lille udendørsbar, hvor folk hyggede sig, på trods af regnen. Der var heldigvis ingen musik, bare høje stemmer. Hvad værre var, var dog sengene. De var stenhårde og så kunne man mærke fjedrene. Der var to enkeltsenge på værelset, og vi prøvede lidt frem og tilbage, men de var lige ringe. Det blev kun til sporadisk søvn, hvilket var ærgerligt, for vi var virkelig trætte ovenpå denne dag og så var hotellet jo i øvrigt også bare meget fint og hyggeigt.

20.7.2013
Noget groggy efter en nat uden så meget søvn gik vi ned for at spise morgenmad. Hviderussisk morgenmad var meget lig den russiske, dog var hotellet her meget småt, og omfanget af buffeten fulgte dette. Der var dog det obligatoriske yoghurt, lidt cornflakes med sukker (med kold mælk!), brød (som altid er noget tørt), salat, ost, kødpålæg, te, kaffe og lidt frugt, som er udskåret og dermed altid er sort, fordi det har ligget i flere timer.

Vi tjekkede temperaturen uden for. Uhh, køligt. Vi købte et internetkort, og satte os i receptionen og fulgt lidt op på, hvad der var sket derhjemme.

Så var det tid til komme ud og se byen. Som sagt havde vi intet kort over byen, og Lonely Planet nævnte ret få seværdigheder, så vi gik ud fra, at det var et spørgsmål om at "kigge sig lidt omkring".

Klokken var lidt over 10, og byen var meget øde. En del mere øde end en by med over 300.000 mennesker ville være i Danmark en lørdag formiddag.

Vi startede ved en stor flot kirke, som lå lige ved floden. Der var en rigtig fin udsigt herfra.

Vi kom forbi flere små forlystelsessteder, hvor børnene kunne køre i radiobil og hoppe i hoppeborg. Denne type små "bymarkeder" så vi også flere steder i Rusland. Umiddelbart så de flytbare ud, så mon ikke bare det var et sommerfænomen?

Vi kom også til byen monument for 2. verdenskrig, hvor meget udstyr fra krigen var udstillet (som børnene kunne klatre på) og selvfølgelig den brændende ild og de obligatoriske statuer af "heltene".

Vi gik langs vandet og talte om, at vejret ikke rigtigt kunne blive enig med sig selv om, hvorvidt vi skulle have kaffe eller ølpause. Vi kom forbi et indkøbscenter og stak hovedet indenfor. Det så noget mere slidt og trist ud end i Rusland, og ingen kendte mærker. Der var ikke så mange kunder, og de fleste så ud som om de osede - ingen indkøbsposer i hænderne. Mens vi gik herinde begyndte det at regne. Nej øv, ikke lige med i vores planer. Heldigvis var det sluttet igen, da vi kom udenfor.

Vi kiggede lidt mere på byen. Der var ikke så meget at se på, så vi kiggede mest på bygninger og indbyggere. Og så kom solen frem - lige i rette tid til, at vi valgte en ølpause på byens hovedgade. ½ l øl og ½ l. danskvand - 11 kroner - det var lige til at komme over.
Vi læste lidt Hviderussisk historie, og så var det tid til et hvil på hotellet. Den manglende nattesøvn fornægtede sig ikke.

Det begyndte at regne og det nåede også at stoppe igen, inden vi bevægede os uden for. Det var fortsat lidt køligt, men solen var kommet frem. Vi var inde forskellige steder, men det kneb med de engelske spisekort og et sted forstod vi ikke rigtigt, om der var optaget eller om de bare ikke ville have os ind.

Efter at have været godt rundt i byen endte vi der, hvor vi spiste i går. En del af de retter, vi pegede på, havde de ikke. Underligt, for det var vi ikke stødt på dagen forinden. Nå, men vi fik da et eller andet at spise, og gik hjem til hotellet bagefter, hvor vi kunne konstatere, at Randers FC i årets åbningskamp i Superligaen kun havde spillet 2-2 mod Viborg - skuffende.

21.7.2013
Lidt mere søvn end sidste nat, men ikke optimalt. Vi gik ned for at spise morgenmad. I dag var der to andre gæster her, ellers havde vi det for os selv.

Vi pakkede og tjekkede ud. Gik op imod banegården, der var ikke så langt. Solen skinnede og selv om det var køligt i luften var det dejligt.

Toget kom til tiden. Vi måtte vække en russisk mor og hendes datter (kl. var altså næsten 11) , som havde indrettet kupeen, som vi skulle dele, til deres hjem. På den anden side, så skulle de måske køre i 24 timer og så er lidt komfort vel ok.

Efter næsten 5 timer var vi i Minsk.

Vi havde lidt problemer med at finde ud af metrolinierne. Godt nok var der pt. kun to, men vi synes ikke, at stationerne passede. Heldigvis blev vi hjulpet af en flink ung mand, som pegede os til den rigtige linie.

Et stop, et skifte og et stop, og så var vi 500 meter fra hotellet. Vi tjekkede ind. Det var en stor russer-klods af et hotel. Vildt mange værelser, lange gange og et stort receptionsområde uden så meget indhold - typisk russisk.

Det småregnede men vi trak i tøjet og gik ud.

Skriv fra Lonely Planet hvad vi så....

Vi spiste en dejlig aftensmad på Byblos, en libanesisk restaurant.

22.7.2013.

Morgenmad. Masser af ting - russisk.

Bryggeri. Bus.

Ikke åbent. Komme tilbage.

Hvad vi så. Lonely planet.

Bryggeri. Stadig lukket. Ventede lidt. Kl. 15.

Kaffe på cafeen i det ombyggede område.

Øen med kirken.

Tilbage til bryggeri. Ingen var her. Så kom 4 andre og dørene blev åbnet. Turen var på russisk, men heldigvis kunne en af de andre deltagere oversætte. 50.000 BYR p.p.

Så hallerne og fik historien.

Carlsberg.

Ølsmagning.

Spiste aftensmad på Gastro Pub.

Så fodboldpigerne spille sig videre.

23.7.2013
Vi havde sat vækkeuret, så vi kunne nå at pakke og spise morgenmad kl. 7, men .... det var jo ferie. Så vi sov en halv time ekstra og skippede morgenmaden.

Vi tjekkede ud og gik til metroen. Det var gråt og trist i vejret.

Ventede på banegården. Uff, hvor var det koldt. Det var det også i togvognen og vi pakkede os alle sammen ind i tæpper.

Da vi ankom var regnen holdt op og det var ikke helt så koldt mere.

Fandt hotellet. Sjovt sted. Flere værelser.

Togmuseum. 10.000 p.p .mon ikke det gik i lommen på togmanden?

Busstation herefter togstation. Fik købt billet.

Spiste på en meget fin restaurant. Indisk.

Hjem i vores "lejlighed" til sodavand, kaffe og fodbold på russisk.

24.7.2013
Kennet holdt mig vågen. Sov i stuen.
Lidt underlig morgenmad.

Gum - stormagasin.

Citadelltet. Så et interessant museum om stedet. En enkelt planche i hvert rum på engelsk. Entre 15.000 p.p.

Ingen entre til citadellet.

Kiggede lidt tøj på gågaden. Fandt et bælte til Kennet. Øl og is på gågaden.

Hjem til et time på øjet, pga. manglende nattesøvn.

Pizza. Ingen engelsk spisekort nogen steder. Vi forsøgte at forklare. Ingen ville/kunne forstå. Ventede og så, hvad pizzaer de kom med, indtil der kom en, som Kennet gerne ville have. Jeg fik en Margreritha. Der var i hvert tilfælde ingen kød på.

Ville veklsle penge. Havde set, at der var en vekselbod i Gum. Den var lukket. Fandt ikke andre steder. Satsede på, at der var åbent på banegården i morgen tidlig.

Hjem til bad, pakning og fodbold.

25.7.2013


Op kl. 5.45. Uff, jeg troede, det var ferie. Vi pakkede sammen og satte næsen mod banegården. Vi havde fået at vide, at vi skulle være der en time inden togafgang, så vi kunne klare indrejseprocedurerne - vi skulle jo ind i Polen og dermed Schengen.

Flere billeder fra Hviderusland Rejsetips for Hviderusland Rejseoversigt Forside
Klik her Klik her Klik her Klik her