Oman og UAE 2008
 

Kennet blev pålagt at i år skulle hans 5 feriefridage holdes - de kunne ikke udbetales. Gjorde man ikke noget blev de lagt i løbet af den undervisningsfrie periode i sommeren. Det var ikke ønskeligt, så Kennet spurgte om lov til at holde dem i forbindelse med efterårsferien. Det fik han lov til.
Vi undersøgte, hvor i verden vi kunne tilbringe 14 dage i oktober med godt vejr. Valget faldt på Emiraterne, som vi altid gerne har villet besøge, men hvor det er alt for varmt om sommeren. Vi valgte at kombinere det med Oman, som skulle have mange flotte seværdigheder, og være mindre turistet end Emiraterne.
SAS reklamerede med billige billetter - introduktionstilbud. Hmm, jo, det kan godt være, men vi fandt billetterne til den halve pris ved at vælge at køre til Hamborg og tage turen med Türkish Airlines.

Ugen inden afgang var hektisk. Som I kan læse på vores byggesider, så brændte en del af vores hus kun en uge inden afrejse. Derfor var der en masse praktiske ting, der skulle på plads, og et hele blev lidt presset op til afgang. Vi kom dog af sted, satte næsen mod Hamborg og endte i en lang og umulig kø på den tyske motorvej. Vi var taget hjemmefra i god tid, og heldigvis for det. Vi holdt helt stille. Vi drejede fra motorvejen. Det var et sats, men det vi var nødt til at gøre et eller andet. Der var også kø på landevejen, men dog flyttede vi os. Vi tog et par bagveje, og det lykkedes. Da vi nåede Hamborg kunne vi se ned på motorvejen. De holdt helt stille. Fuck, mon der havde været kø i 40 km?

Nå, men vi nåede det. Tjek-in gik nemt, ingen kø ved sikkerhedskontrollen og så gik turen mod Istanbul og videre derfra til Dubai.
Flyveturen med Türkish Airlines var en oplevelse i sig selv. En stewardesse, en uduelig steward, der ikke lavede en meter, super turbulens, nogle, der aldrig fik deres aftensmad og vi andre, der ikke fik nogen valgmulighed og endelig kaffeserveringen, der stoppede midt i det hele. Jo, jo det var super.
Men frem nåede vi. Det gik fint med at få udleveret bil, selv om vi lige skulle vente 15 minutter på at AVIS udstedte de nødvendige papirer for at vi kunne få bilen med ind i Oman.

Vi fandt nemt vejen til Al Ain, og så var ferien rigtigt startet.

Al Ain
Det var nemt at finde byen, men at finde vores hotel var sværere. Vi havde booket hjemmefra, og beskrivelsen på hotellets hjemmeside lød på: ved siden af "boghandlen" og overfor "Noor bageriet". Se det skulle nok blive nemt i en by med 75.000 indbyggere. Vi måtte spørge om vej et par gange, men så fandt vi vores hotel.

Vi tog bilen ud i byen for at se attraktionerne. Igen kom vi lidt til kort med at finde rundt, men vi spurgte os for i en tebutik og fik udpeget retningen.

Al Ain Palace Museum
Guidebogen siger at det burde koste 3 Dh (4,5 kr.) i entre, men vi blev vist ind uden at skulle betale.
Her blev Sheik Zayed født og stedet viser forskelligt udsmykkede rum samt billeder fra byen tilbage til 60´erne. Et hyggeligt sted.

            
Al Ain Palace Museum var i grønne omgivelser        En af stuerne på museet

Al Ain National Museum
Entre 3 Dh (4,5 kr.).
Et lille museum med arkæologiske fund, beduin klædedragter og smykker. Museet ligger i en flot bygning. 

Al Ain museum udefra

Det levende marked
Vi kom kørende forbi og så derfor stedet, hvor der sælges levende dyr. Salget foregik fra ladet på pick-up´s, der var kørt ind på markedspladsen.

Dagen sluttede vi af på tagterrassen i poolen. Virkelig afslappende, og så i seng. Den sidste nat havde vi ikke rigtigt sovet, så lidt søvn var ved at være tiltrængt.
Efter 10 timers søvn var vi klar til at bevæge os ud i virvaret igen. Kennet er heldigvis supergod bag et rat - ellers var vi ikke kommet nogen steder.

Vi tog et par omveje på vejen mod Nizwa. Vi fik set kameler ved vejsiden, gravkamre på toppen af bjergene, sandbanker, vinkende skoledrenge, en enkelt ged eller to og et smukt landskab .

     
En "vild" kamel                                             Gold natur                                                  Ørken

Vi stoppede også for at se "stentuerne".

Omkring kl. 16 var vi fremme i Nizwa.

Nizwa
Byens størrelse taget i betragtning er der ikke mange hoteller. Vi var faldet over Tanuf Residency i Lonely Planet. Med sine 225 kr. lå det i vores prisleje, og var ok i standard. Vi havde ingen kort over byen, og skulle finde det ud fra beskrivelsen " 4,5 km. fra "Khanjar Rundkørslen". Hmm, ikke nemt. Men, nogen gange er man heldig. Vi tog et par gæt og kørte lige derhen.

Et hurtigt bad og så gik vi ud og kiggede lidt på byen. Vi havde læst, at denne by var Omans 2. største turistattraktion. Måske var turisterne der ikke lige i dag, for vi så kun 2. Byen var hyggelig med mange butikker og mange små snoede gader.

På 2. dagen i Nizwa kørte vi til Jabrin for at se deres fort. Turen er ca. 45 km. men med de gode veje landet har, er det jo bare en smuttur.

Jabrin Fort
Entre 500 baisa (7,5 kr.). Fortet er bygget i 1675 og var et vigtigt udgangspunkt for læring inden for astrologi, medicin og islamisk lov. Stedet har mange rum, små gange og man farer let vild. Det er spændende bare at gå rundt og se, hvor man ender. Desværre er der ingen forklarende tekster og man må derfor gætte sig til historien og fortets liv i øvrigt.

 
                                                         Jabrin Fort

Vi kørte tilbage til Nizwa, og ville gerne have set moskeen. Det kunne man dog kun indtil kl. 11, så det måtte vente til næste dag. I stedet tog vi på Pizza Hut for at få frokost; en ide, som byens øvrige 6 turister også havde fået. 

Nizwa Fort

Pernille slapper af med en sodavand i en lille
hytte på Nizwa Fort

Entre 500 baisa (7,5 kr.). Bygget i 1600 tallet og ca. 16 år undervejs. Ved indgangen får man udleveret en god infobog, som fortæller om stedet. Der er også en del beskrivende plancher i en rimelig stor udstilling. Meget interessant. Fra toppen er der en flot udsigt ud over byen, og slutter man af med at købe en sodavand i cafeen og drikke den i den overdækkede udendørs pavillon, så kan det vidst ikke blive meget bedre.

  
Nizwa Fort udefra                                        Mineret, Great Mosque set fra Nizwa Fort

På 3. dagen i Nizwa tog vi en tur ud i bjergene.

Ghul
En gammel forladt by bygget op ad klipperne. Man ved ikke meget om den forladte by, men den er nok fra før islam kom til Oman. Den er bygget af limsten, og derfor lidt svær at se. Byens navn, Ghul, betyder "hjemsted for onde ånder."

     
Ghul langt fra                                                  Ghul tæt på

Jebel Shams.
Omans højeste bjerg, 3075 m. Vi kørte så langt op vi kunne med vores almindelige personbil, og fik set det fantastiske landskab. Skulle man helt op var en 4-wd nødvendig.

Mountain Road til Hatt
Turen gav nogle fantastiske udsigter. Bjergene var fantastiske. Vi tog turen op til udsigtspunktet Sharfat Al-Alamayn, og så blev vejen til en grusvej , og vi måtte give op. På den anden side, så tror jeg nu ikke, at vi havde kastet os ud i en smalle grusvej, selv om vi havde haft en 4-wd. Vi gik en lille tur op på et lille bjerg, og lagde os for en kort bemærkning i vejkanten og nød solen og stilheden. I al den tid vi var deroppe så vi kun en anden bil.   

Sharfat Al-Alamayn

Misfat
Guidebogen skrev, at denne lille bjergby var en af de få byer i bjergene, som let kunne nås med en almindelig personbil. Op kom vi, jo jo, men ordet "let" er vidst relativt. Det var en lille bitte by, hvor vi stillede bilen og gik lidt rundt. Der var ikke en sjæl at se, men byens små snoede gader førte næsten helt ind i folks huse. Der var et par gode udsigtspunkter.

Om aftenen fandt vi ved et tilfælde Restaurant Atique, som serverede traditionel Omani mad. Vi fik vores eget lille aflukke. Her var puder langs væggene og maden blev serviceret på gulvet. Efter maden blev serveret Omani-te og dadler. Vildt hyggeligt.

Kennet spiser "lokalt"

Vi sluttede aftenen af med at kigge vinduer i Nizwa By.

Butik, der solgte "modetøj" - alt i sort.

Ras Al-Jinz
På vej til Ras Al-Jinz kørte vi igennem flere små byer på vejen. Flere af dem var fattigere end vi tidligere har set. Det gav et godt indblik i Oman bag turistfacaden.


Oase - Al Mintirib

Wahiba Sands
Undervejs stoppede vi også for at se sandbankerne i Al Mintirib.

Kennet på vej ned af sandbunkerne

Midt på eftermiddagen kom vi til vores teltlejr, Naseem Camp. Vi fik telt nr. 6. Inden for var 3 senge - fint og hyggeligt, selv om det var meget varmt inden for. Lejren ligger ude midt i ørkenen, kun 4 km. fra skildpaddestranden. Ud over teltene var der et fællesområde, hvor vi satte os op for at få kaffe/te og tage et spil kort. Der var meget stille og vildt hyggeligt. Nå ja, vi var også lige en tur nede ved stranden.

Kennet ved skildpaddestranden

Pludselig kommer en af campens ansatte og siger, at han lige er blevet ringet op af en af hans venner. En fra hans landsby skal giftes i dag. Han vil gerne tage os med, hvis vi har lyst?
Umiddelbart er vi sikre på, at sådan et bryllup finder sted hver eftermiddag. Vi forventer, at der er 3 busser fra Startour og at hatten går rundt, når det hele er færdigt, men hvad pokker, vi tager med for at se, hvad der sker.
Vi når den nærliggende landsby og kan se, at dette her ikke er et turistshow. Den er god nok. Mere eller mindre hele byen har gang i en fest. Mændene danser mens kvinderne kigger på. Det er fascinerende. Efter en times tid er der pause i festlighederne; vi forstår ikke helt hvorfor, men det er højst sandsynligt fordi, gæsterne skal i moske. Denne del af festlighederne slutter af med, at deltagerne skyder op i luften med de medbragte geværer. Uha, der var godt nok gang i den.

Tilbage i campen får vi serveret en dejlig buffet med mange forskellige retter

og da kl. er 21 går turen mod stranden. Vi får information fra  guiden om skildpadder og deres levevis. Så finder vi en kæmpeskildpadde og kigger fortryllet på, hvordan den begraver sine æg, dækker sporene efter det for herefter at glide ud i havet og forsvinde. Det var rørende og stort.

Herefter hjem til teltet for at sove. Turen går ned til skildpadderne igen i morgen kl. 5. Teltet er varmt, så vi sover med døren åben. Det gør alle andre også, og nogen har endda slæbt deres madrasser med uden for.
Kl. 5 er vi friske - gid man var så frisk når man skal på arbejde.
Morgenturen skulle bruges på et se de nyudklækkede skildpadder løbe i havet, men her til morgen var der ikke nogen. Desværre, men sådan er naturen jo. Til gengæld var der en enkelt skildpadde, som ikke var færdig med at ligge æg, og så fik vi lige set processen en gang til. Imens vi kiggede skildpadde stod solen op - et herligt syn.
Tilbage i campen spiste vi morgenmad, og så pakkede vi og kørte mod Sur.

Vores telt/hytte

Sur
Det var en kort lille køretur, og vi var i Sur allerede kl. 9. Heldigvis havde hotellet et ledigt værelse, som vi fik med det samme. Vi tog badetøjet på med det samme og gik i poolen. Det var skønt at blive kølet lidt ned. Efter lidt solbadning tog ned til havnen. Vi fandt en lille motorbåd, der mod en lille betaling tog os med over på den anden side af floden, til byen Ayja.

Havnen i Sur

Her gik vi lidt rund tog kiggede på byen, dens fyrtårn og andre små udsigtstårne, inden vi til sidst satte os ved vandet og drak en cola mens den lokale Imam gjaldede fredagsbønnen ud over det ganske land.

Stranden i Sur

Da vi skulle tilbage igen var manden "gået hjem", og der var ingen transportmulighed. Turen tilbage til Sur var 8 km og det var stegende hedt. Vi satte os ved vandet og ventede. Måske kom han tilbage?? Det gjorde han ikke, men Kennet prajede en lille motorbåd, der var på vej ud for at fiske. De sejlede os over, og ville ikke engang have betaling for det.


Båden, der gav os et lift.

Tilbage til poolen for at nyde eftermiddagssolen, og aftenen brugte vi nede i byen med at kigge butikker og få noget godt indisk mad.

Efter morgenmaden kørte vi mod Muscat. På vejen ville vi se en Wadi. Vi stoppede ved byen Tiwi, som ligger omkranset af wadi Shab og Wadi Tiwi. Vi var først kørt forbi, men vendte bilen og kørte tilbage, og heldigvis for det, for at vandre i en wadi var en stor oplevelse. Vi var så heldige, at en fransk turgruppe var på vej ind i Wadi Shab, og vi fik lov til at følges med gruppen. Det gjorde det meget lettere at finde den nemmeste vej ind. Vi gik en times tid og kom så til 3 sammenhængende "vandhuller" (pools), hvor franskmændene skulle ud at svømme. Turen gik gennem 3 pools og ind i en hule og videre til et lille vandfald. Vi stoppede her, nød udsigten og gik så tilbage igen.
Wadien var en synsoplevelse med smukke klipper på begge sider af kløften, palmer, sand og smukt vand.

 
                                                             Wadien

Muscat 
Vi fandt overnatning i bydelen Mutrah. Et mindre hotel, som guidebogen havde anbefalet som noget af det bedste i vores priskategori. Hotellet lå lige ved vandet og få meter fra en stor souq. Guidebogen sagde, at der kom 1,3 mill. turister til Oman om året. Vi havde i den sidste uge undret os over, hvor alle de turister mon var. Nu kunne vi se, at en stor del var i Muscat. Det gjorde også sit til souqen, hvor der blev solgt turist glimmer-glammer, og restauranterne alle serverede de samme 5 retter; uden krydderier og lokalt præg; tilrettet til turistganer.

Indfaldsvejen til Muscat

Gåtur i Muscat
Lonely Planet har en 8 km. gåtur i Muscat, som vi tog. Turen bragte os langs kysten, op i et par udsigtstårne og vi fik set byens to forts udefra - da de stadig er i aktivt militært brug.

Turen bragte os også til Muscats gamle bydel, hvor vi så sultanens palads. Vi var meget overrasket over, at vi kunne komme rimeligt tæt på paladset. Der var kun få vagter og det virkede lige så afslappet som Amalienborg.

Emirens palads - der var lidt "lego" over det

Bait al-Baranda
Entre 1 R.O (15 kr.) Et fint lille museum, der lå på gåturen. Museet fortæller lidt om Omans historie (men sjovt nok fortælles der ikke om, hvordan den nuværende sultan kom til magten) og de naturfænomener, som landet har.

Turen endte i Old Muscat. I stedet for at gå helt den samme vej tilbage igen, tog vi en vandrerute hen over et 150 m. højt bjerg, der ligger mellem Mutrah og Old Muscat. Turen er kun 2 km. men er sat til at tage 1½ time, hvilket vi også brugte. Ruten starter ved Al-Riyam Park, og er godt afmærket (ruten hedder C38). Der er en hård tur, men man belønnes med en flot udsigt fra toppen.

    

 
 









Om aftenen tog vi de gode gå-sko på og gik til bydelen Ruwi, der er Muscats handels- og transportcentrum. Samtidig har bydelen mange indere, hvorfor den også benævnes "little India". Bydelen havde meget mere trafik end hvor vi boede, og der var mange butikker, meget lokalt liv, reklameskilte, snak og tummel. Det var spændende at opleve et anderledes Muscat. Vi fik et godt måltid indisk mad og Kennet fik repareret hans solbriller, som var gået i stykker. Herefter hjem i seng inden en god køretur dagen efter, hvor vi ville ende tilbage i Emiraterne. 

Great Mosque

Ikke-muslimer kan komme ind og se moskeen lørdag - onsdag kl. 8-11. Bare arme er ok, men lange bukser/nederdel og tørklæde for kvinder er påkrævet. Vagterne ved indgangen er emsige, så vær klædt ordentligt på! Jeg havde en lang nederdel på, men med slids bagpå, og det gik ikke, så jeg måtte ud og tage Kennets trekkingbukser inden under kjolen - det var et vældigt syn, men så kom jeg ind.

Moskeen var en gave fra sultan Qaboos for at fejre hans 30. års regeringsjubilæum.
Der er ok at tage billeder, og inde i selve moskeen er udrullet en blå løber, der markerer, hvor ikke-muslimer må gå.
Moskeen og hele området er imponerende og bestemt et besøg værd.

Nakhal
På vej til Emiraternes grænse gjorde vi holdt i Nakhal for at se deres fort.
Entre 500 baisa (7,50 kr.)
Fortet er fra omkring 1830, og har udstilling af enkelte møbler og ting fra den tid. Vi tjekkede lige, hvor behagelig en af deres stuer var, og indrømmet faldt vi rigtigt godt til imellem puderne på gulvet - ikke ringe.

Kennet slapper af i puderne

Efter fortbesøget kørte vi igennem byens dadelplantage, en ufattelig grøn plet. For enden var Ath-Thowra, som er varme kilder. Der er lavet en lille pool, hvor man kan prøve det lune vand.

Et bil breakdown
Efter nakhal gik turen mod Sohar, hvor vi ville besøge markedet og se den gamle bydel. Vi holdt ind på et tankstation for at få fyldt tanken op. Efter tankningen ville bilen ikke starte, og vi kunne ikke engang få den i "drive" så vi kunne flytte den. En lokal hjalp med at få bilen i "drive" så vi kunne flytte den lidt væk fra pumpen.
Et par venlige sjæle begyndte at rode med bilen, og Kennet ringede til Avis. De ringede ikke tilbage, og Kennet ringede igen. De sagde, at vi var for langt væk til at de kunne/ville gøre noget. Det synes vi var noget pjat. Vi var kun 1½ time fra Muscat og vel også kun 2 timer fra Dubai. De foreslog, at vi fik lidt strøm fra en anden bil, for det var nok bare et fladt batteri. Det var det ikke kunne Kennet forsikre dem om. Så mente de, at vi "bare kunne gøre det og det". Vi blev rasende. Vi havde betalt fuld forsikring mod alt muligt, og hvad nyttede det, når de nu ikke ville hjælpe os. Vi holdt på en meget lille tankstation, og ingen talte engelsk. De flinke lokale konstaterede, at batteriet havde mistet al væske og derfor skulle skiftes. Vi blev vist over til en lokal mekaniker, men han havde selvfølgelig middagslukket og var ikke at finde. Så byttede de lokale batteri, og fik vores bil startet. Avis havde sagt ok til at betale for reparationen. Så kunne vi køre til den nærliggende store by Sohar, hvor vi kunne få hjælp. De ville ikke have noget for deres store arbejde. Vi takkede mange gange og kørte til Sohar.
Efter at have spurgt et par steder endte vi i byens bilforhandlerkvarter. Vi stoppede hos Ford, for her stod "carparts", men de havde desværre ikke batterier. Ved udkørslen gik bilen i stå. Så kom vi ikke længere. Ford ringede til Toyota, for de havde nok batterier. Der var en masse snak frem og tilbage og til sidst kørte en af de ansatte ned til Nissan for at købe et batteri. Vi ventede og ventede. Der skete ikke noget. Endeligt kom de tilbage med batteriet, fik det på plads og ... intet skete. Der skulle jo lige et par startkabler til. De kom der, og så spandt bilen igen som en lille mis. Pris for herligheden 20 R.O (300 kr.) Alle de stakkels folk, der havde arbejde de sidste 1½ time fik ingenting - betalingen var for batteriet.
Vi var glade for al den hjælp, vi havde fået, også selv om den ikke var så hurtig. Dog var vi særdeles utilfredse med Avis, som vi synes havde ladt os i stikken.
Klokken var efterhånden blevet 17.30 og Sohar måtte vi springe over. Turen gik med det samme mod grænsen.

Heldigvis gik det nemt med at komme ud af Oman. Vi skulle lige betale 2 R.O (30 kr.) i udrejseskat, have et stempel, have visum til indrejse i Emiraterne, have tjekket vores bagage af et par vagter, og så var vi i Emiraterne igen.

DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

Fujayrah
Så var vi i Emiraterne igen. Vi fandt hurtigt Fujayrah men det var sværere at finde vores hotel. Vi fandt gaden, hvor det skulle ligge og kørte så frem og tilbage, men uden held. Vi måtte spørge om vej 3 gange, inden vi fandt det.
Vi havde booket et standardværelse via nettet på dette nybyggede 5 stjernede appartment-kompleks. Vi var lidt spændte; hvad mon 5 stjerner betød i dette land?
Det så fint ud ude fra, og receptionsområdet var også meget pænt. Vi fik nøglen og åbnede til vores værelse. Øhh, var vi mon gået forkert? Vi åbnede ind til en hel lejlighed. Her var to store soveværelser, hver med eget bad, et værelse til tjenestepigen også med eget bad, et fuldt udstyret køkken og en stor spise/tv-stue. Wauw. Det var helt vildt. Vi havde vel omkring 150m2, og det skulle nydes, så vi var enige om at gå meget sent i seng :-)

Sharjah
Vi kørte til Sharjah, hvor vi satte bilen ved havnen og gik en tur i byen.
Vi købte en mulitibillet til 20 Dh (30 Dkr.) for to personer, hvilket gav fri entre til en række museer i byen. Museerne ligger i Heritage Area, og kan være lidt svære at finde. Alle museerne er åbne fra kl. 8 - 20.

Bait Al Naboodah, som er et familiehus fra det 18. århundrede, nænsomt restaureret og møblet.
Desuden besøgte vi Bait Khalid Bin Ebrahim Al Yousefs hus, som er et restaureret hus møbleret som det ville have set ud i starten af 19-hundrede tallet. I huset fik vi en rundvisning af stedet guide - en ung pige totalt indhyllet i en abyja. Hendes engelsk var meget begrænset, men vi fik da lidt at vide og resten kunne vi selv se.
Desuden så vi Sharjah Heritage Museum, som har forskellige små udstillinger omkring kultur, klædedragter og mønter/sedler.

 
Der afskibes varer til Iran

På vejen tilbage til bilen gik vi igennem Souq al Arsa, som er den ældste souq i Emiraterne. Mange af butikkerne var lukkede da det var midt på dagen, mens andre var åbne med uden ejer, hvilket gav bedre mulighed for at kigge på varerne uden at have en emsig sælger på nakken.

Dubai
Vi kørte mod Dubai. Sharjah og Dubai er næsten vokset sammen, hvilket ikke gjorde det nemmere at finde vores hotel i Dubai - for hvor på kortet var vi?
En kombination af Kennets gode kørsel og lidt held, så fandt vi faktisk vores hotel efter bare at have spurgt en enkelt person. Det var imponerende i en total kaotisk by!

Dubai fra vandsiden

Om aftenen gik vi en lang tur i Dubai midtby. Aldrig har jeg set så mange butikker. Det var helt vildt. Vi gik i mange timer og aldrig var vi uden en butik. Vi gik også ned i guld-souqen, som var meget anderledes end den i Muscat. I Muscat hang guldet i lange baner, tynde armbånd og kæder, der tilsammen udgjorde et hele. I Dubai var der mere tale om guldsmede, som vi kender det fra Danmark, hvor udvalget var mere vestligt, fx. med tykkere armbånd, kors osv.

Vi beholdt bilen en dag ekstra for så kunne vi køre i Sharjah Desert Park (zoo) og en tur Sharjah by.

Sharjah Desert Park
Entre  15dh (22 Dkr.)
Vi kørte fra Dubai lige efter morgenmaden, men turen til Desert Parken tog en del længere end forventet. Der var kø, megakø, og det sammen med en masse vejarbejde og omkørsler gjorde, at vi ar lige ved at opgive at komme til parken. Heldigvis var vi tålmodige og det lykkedes at komme til dyreparken. Den var meget speciel. De havde kun dyr som naturligt lever i Emiraterne, og det var ikke så mange. Til gengæld var omgivelserne fantastisk flot lavet. Vi så flamingoer, slanger og andet kryb, fugle, hyæner og aber.

Dubai
Mall of the Emirates
Dubais største indkøbscenter. Her er ALT hvad hjertet begærer af butikker, restauranter og ikke mindst Ski-Dubai, som er et gigantisk indendørs skiområde med lifte, kælkemuligheder mv.
Her fik vi nogen timer til at gå!

 
Kælkebakke og skibakke - her var det hele

Souqen
Byen har selvfølgelig forskellige souqs, også en guldsouq. Den var mere "turistet" og "pæn" end dem i Oman. Vi var inde og høre lidt priser... hmm, det var helt sikkert billigt i forhold til Danmark, men det store dankort skulle dog op, hvis jeg skulle have det med hjem, som jeg godt kunne tænke mig. Derfor nøjedes vi med at kigge i denne omgang.

Guld for alle pengene


Dubai museum
Entre Dh3 (4,5 Dkr.)
Ligger i en fantastisk flot gammel bygning og har en del spændende udstillinger - også interaktive¨.

Tur med personfærgerne "abra"
For at komme over vandet, fra den ene del af Dubai til den anden kunne man for 1,50 kr. tage en abra. Abraerne blev taget af såvel lokale gæstearbejdere som turister og gav et fint kig ind over byen.

Havnefronten
Havnefronten i Dubai er også et besøg værd. Vi gik og gik mens vi kiggede på bylivet. 

Sheikh Shaeed al-Maktoum´s house
Entre Dh 3 (4,5 Dkr.)
Var engang hjemsted for den nuværende herskers far. Blev bygget i 1896 og er nu et museum for Dubais historie før der blev fundet olie.

Hjemturen
Vi skulle først flyve godt over midnat, men kl. 21 var vi klar til at tage i lufthavnen. Vi bad receptionen om at skaffe en taxa. Det viste sig at være svært. Torsdag aften var en stor gå-i-byen aften og vi ventede i 1½ time, inden det lykkedes receptionisten at fange en taxa ude på gaden. Vi kom ud i lufthavnen og fik tjekket ind. Vi kiggede lidt butikker og endelig var der afgang. Vi mellemlandede i Istanbul og så gik turen videre til Hamborg. Vi landede til tiden og efter en optankning i Duborg gik turen hjemover.

Det var en lang tur hjem, og Kennet tog en lur
i Istanbul Lufthavn

Omkring 16.30 holdt vi i Randers. Det havde været en fantastisk spændende tur med mange nye indtryk. 14 dage om efteråret kan varmt anbefales - vi håber at kunne gøre det igen en anden gang.