Thailand 2012

15.2.2012
Vi landede i Bangkok lufthavn og kom igennem emigrationen rimeligt smertefrit. Der var lang kø, og trætte var vi, men det gik. Vi ventede på afgang mod Krabi, men tiden gik egentlig ok hurtigt. Afgang til tiden - dejligt - efter 1 time var vi i Krabi. Det var en lille lufthavn og nem at overskue. Jeg skulle lige låne et toilet, og jubii, tilbage i civilisationen. Rene toiletter, toiletpapir og sæbe.
Bagagen kom og vi fandt "lille mand med skilt", der ventede på os.
Vi hævede penge i en ATM. Der var to i den lille lufthavn, men den ene var løbet tør for penge. Den anden ville have et gebyr på 150 Bath for at hæve - oveni de 30 kr. vi betaler til Visa. Øv, dyrt for at hæve 2000 kr. men vi skulle jo bruge nogle penge.
Vores chauffør ledte os hen til en A/C minivan og så var vi af sted.

Kennet blundede lidt på turen, mens jeg nysgerrigt kiggede ud. Thailand var et nyt land og jeg var meget spændt. Førstehåndsindtrykket var, at her var meget pænt, rent og ordentligt. Bilerne kørte meget pænt, nogle huse var da gamle, men der var også fine huse på vestligt niveau. Det, der dog var mest fantastisk var, at der ikke var nogen, der dyttede. Der var rimeligt stille, hvor skønt.

Vi ankom til kajen, hvorfra bådene gik til Koh Mook. Vi ventede 10 minutter, og så var der afgang i egen speedbåd. Turen tog kun 15 minutter og vi sugede den flotte udsigt til os på vej ud til øen. Vi skulle gå de sidste par meter i land og her skiftede vi første gang bekendtskab med vandet. Wauww, det var lunt. Vi  blev taget imod i den udendørs reception og udfyldte den obligatoriske tjek-ind seddel. Vi fik også en svalende velkomstdrink. Vi synes godt nok de rodede lige rigeligt efter vores bestilling, men den blev fundet. Så blev vi kørt i golfvogn ud til vores hytte. Igen wauw. Hytten var fantastisk. Stor, luftig og med køleskab, frugt, tøfler, morgenkåber, masser af store, bløde håndklæder, og et separat bade og toiletafsnit. Udsigten kan ikke beskrives - den skal opleves. Hytten havde glas overalt med direkte udgift ud over vandet.

Vi skiftede hurtigt til badetøj og hoppede i vandet. Der var ikke så dybt, så det var mest det at være i vandet - ikke at svømme. Vandet var så lunt, at man ikke kunne begribe det. Vi gik langs stranden, badede og nød bare at være luksusturister.

Tilbage i hytten og tage et hurtigt bad og så op i restauranten og spise Thaifrokost; nå nej, Kennet faldt for en clubsandwich :-)
Selv om vi var på et dyrt ressort ude midt i vandet, så var priserne ok. Ikke billige som på fastlandet, men vi kunne spise en ret hver og drikke øl/sodavand til for 150 kr. i alt - det kan man ikke sige noget til.

Endnu en svømmetur og afslapning på drømmesengene foran hytten. Kl. 19 op til buffet med lækre retter og ikke mindst et stort udvalg af lækker, frisk frugt til dessert. Puha, den der slankekur starter ... i morgen.

Der var heldigvis wifi på øen, men kun i receptionsområdet. Vi fik kontakt via Skype hjem til mine forældre, for de havde bryllupsdag og min mor fødselsdag og vi skulle lige ønske tillykke. Med Skype er verden altså lille og det er jo så fantastisk nemt, at selv mine forældre kan være med.

Kaffen blev serveret af Kennet hjemme i hytten. Havet brusede og det var bare så hyggeligt.

Underligt nok var vi ikke supertrætte. Vi havde trods alt ikke sovet den foregående nat, men kroppen er forunderlig til at tilpasse sig. Omkring midnat faldt vi dog i søvn under det store myggenet.

D. 16.2.2012
Vækkeuret ringede kl. 8, men den blev næsten 9 inden vi var klar til at gå til morgenmad. Vi var lidt trætte og kroppen ikke helt på Thaitid endnu. Igen blev vi imponeret. Udvalget til morgenmaden var noget større, end vi var vant til og mere vestligt. Lækkert. Vi spiste til vi var ved at sprække.

Da vi kom tilbage til hytten var rengøringen ved at rengøre hytten. Vi ville i forstyrre, og derfor gik vi en tur, mens de blev færdige. For enden af stranden gik en sti op til en lille landsby, hvor vi kunne se "det mere rigtige Thailand". Noget mere fattigt end vores ressort, men i forhold til Indien og Afrika var husene i fin stand. Der var noget mere affald end hos os på ressortet, men igen, i forhold til, hvad vi havde oplevet de sidste 7 uger, så var her pænt.
Vi fandt også et lille tour-bureau, der kunne arrangere transport til Trang til halv pris af vores ressort, og det besluttede vi os til at gøre brug af. Der var også en butik, der solgte tøj, kiks og sodavand, ligesom der lå en noget mindre hytteby med cafe, hvor priserne var noget sjovere end ovre hos os.
Vi havde ikke taget penge med, men vendte tilbage senere for at proviantere.

Kennet satte sig op i restauranten og benyttede sig af den gratis wifi mens jeg prøvede poolen og de liggestole, der var der. Senere kunne jeg lige overskue at flytte min ned på liggestolene ved stranden. Livet var skønt!
Vi var selvfølgelig også ude at bade.
Aftensmad, kaffe på terrassen og i seng ved midnatstid - jo, kom ikke og sig, at vi ikke fik max. ud af vores 48 timer på Savalai.

D. 17.2.2012
Klar til at spise morgenmad kl. 8. Sulten var ikke så stor ovenpå alt det mad, vi havde spist dagen inden, men nu havde de gode kokke jo lave maden, så ned kom da lidt :-)

Tilbage i hytten og pakke sammen, på med badetøjet og så i vandet. Det var noget køligere så tidligt end de andre dage. Måske var det fordi, der blæste? Men med "køligere" mener jeg på ingen måde "koldt". Vi slappede af uden for hytten en times tid og så var klokken ved at være 12 og dermed tid for udtjekning. Vi betalte vores regning og satte os i restauranten og drak en sodavand, mens vi ventede på vores båd.

Kl. 13.30 var der afgang med longtail-boat og på kajen blev vi efter 20 min. venten hentet af vores minivan. Der var 1 times kørsel til Trang. Det havde undret os, hvor dårligt mange af thaierne var til engelsk og vores chauffør var ingen undtagelse. Han havde meget svært ved at forstå, hvilket hotel vi skulle sættes af ved. Det var også lidt svært, for kæden havde 2 hoteller i byen, men efter først at have været forbi det forkerte, så kørte han op til byen tophotel. Jow, jow - et 18 etagers hotel tårnede sig op over os. Pool, fitness, frisørsalon, flere restauranter. Kennet fødselsdag skulle da fejres med maner. Utroligt, hvad man kan få for 275 kr. i Thailand.

Vi fik vores værelse og gik ud i byen. Her var turister, men ikke mange. Vi fandt et indkøbscenter og jeg blev igen forundret over, hvor vestligt alting var. Varerne, mærkerne, måden at indrette på osv.

Aftensmaden spiste vi på et backpackerhotel. Jeg havde sådan lyst til en sandwich og pommes! Herefter kiggede vi på et af byens natmarkeder. Dejligt vejr at have marked i. Om dagen er det simpelthen for varmt. Her blev solgt masser af hjemmelavede snacks, tøj, legetøj og alt muligt andet mellem himmel og jord.

Aftenen blev brugt til læsning af guidebøger.

D. 18.2.2012
Morgenmadsbuffeten var kæmpe, der skulle selvfølgelig også lidt mad til, hvis alle hotellets 300 værelser var fyldte. Hotellet er primært for lokale turister og morgenmaden tilpasset det (klart nok). Der var mange lokale, mystiske retter, som jeg synes ville passe bedre til frokost eller aften; fx. rissuppe med chili til topping eller kogte ris med sovs eller en nudelret.
Heldigvis var der også cornflakes, toast, æg, frugt, kage og juice, så ingen gik sulten fra morgenbordet.

Formiddagen faldt vi i sammen med en indkøbt kode til internettet, og ved middagstid slæbte vi os op til den store pool, som hotellet havde. Det var overskyet, men stadig lunt, så det var helt fint at læse og slappe af.

Sidst på eftermiddagen gik vi ud i byen for at se natmarkedet, eller et af natmarkederne. Da vi var kommet halvvejs åbnede himlens sluser sig og vi så regn for første gang i 8 uger. Det væltede ned. Vi stod i tørvejr under en markise, og efter en time holdt det op. Det mindede meget om regnvejret, som vi havde oplevet i Malaysia året inden. Vi kiggede på natmarkedet, Kennet fik en pølse og så gik vi ned på restauranten fra i går og fik aftensmad.

D. 19.2.2012
i dag var det Kennets fødselsdag! Hurra. At slæbe gave med hele vejen var spild, så jeg havde kun medbragt noget, der kunne konsumeres, nemlig 3 poser Haribo. Det var gaven.

Vi gik ned og spiste morgenmad og sad længe. Hyggeligt. Vi havde 30 minutters internet tilbage på det købte kort og den tid brugte vi til at tjekke mail og få bestilt en indenrigsflybillet i Vietnam.

Vi tjekkede ud og efterlod bagagen i receptionen.

Herefter tog vi et kig på byens få seværdigheder - to markeder, hvor man solgte alt, herunder plastisk-dimser, el-dimser, tøj osv. og Wat Tantayaphirom, som er et Buddha Tempel med en stor, hvid stuppa, der symboliserer Buddhas fodaftryk samt et kinesisk tempel Kew ng Ya Tempel, hvor 3 lokale var i fuld gang med at ofre røgelse - fantastisk sted for en astmatiker :-)

Vi gik ned på et cafe og fik en god, men dog noget på den lille side, burger og herefter gik vi tilbage til hotellet. Det var jo Kennets fødselsdag og han var blevet lovet is og varm kakao, som cafeen på vores hotel nemlig serverede.

Glad og veltilpas, selv om man i Thailand åbenbart ikke serverer flødeskum på kakaoen til Kennets store fortrydelse, forlod vi hotellet og gik mod banegården. Vi vidste fra i går, at toget havde startstation i Trang og var klart i rigtigt god tid. Ganske rigtigt. Toget holdt klart, selv om der var 1½ time til afgang. Vi fandt vores kupe - 1. klasses sovekupe, hvilket igen var vild luksus. Kupeen mindede meget om dem i Indien. Ikke så meget plads, men ok til bagage og så et opslået sæde til om dagen og ryglæn, der kunne slås op om natten til seng nr. 2.

Vi var lige trillet af sted, da to uniformerede togpersonel bankede på og ville se billetter. De så forfærdeligt fine ud og mere som militær end togansatte.
5 minutter efter bankede det på igen. Det var damen fra spisevognen. Vi vidste ikke, at vi havde sådan én. Vi kunne bestille aftens- og morgenmad. vi kigge på brochuren. Der var forskellige menuer, alle til 40 Bath. Vi bestilte hver én og så noget dansk vand. Morgenmaden sprang vi over, da vi var i Bangkok allerede 8.45 og jeg hellere ville ud i byen og spise. Vi fik at vide, at maden ville blive serveret i kupeen kl. 19. Fantastisk.

Der skete dog ikke noget kl. 19, og desuden var toget gået helt i stå. Vi fik at vide, at det var fordi A/C´en på 2. klasse var gået i stykker og vi derfor skulle have udskiftet vognene. Det gav derfor mening, at vi køre frem, og bakkede tilbage, og at vi gjorde dette rigtigt mange gange.
19.30 gik Kennet ud og ledte efter vores mad. Han fandt maddamen i 2. klassesvognen. Hun var ved at gøre sæderne klar til natten. Kennet gjorde hende klart, at vi ville have vores mad, mens den var varm, for den stod bare ude i mellemgangen. Hun kom med den. Det var lidt uklart, hvad der hørte til hvilken menu og umiddelbart manglede der noget til min, for der var kun tørre ris. Vi opgav at diskutere og blandede lidt de ting, vi hver især havde fået.

Det passede med at vi var færdige med at spise da toget endelig, med næsten 1½ times forsinkelse, var klart til at køre igen.

Vi fik konduktøren til at lave vores sæder om til sovevogn. Hyggeligt. Kl. 22 børstede vi tænder og krøb til køjs. Det var virkeligt et skrumletog. I forhold til vores togtur i Indien, så blev vi kastet noget rundt. Alligevel lykkedes det os at falde i søvn, selv om vi begge blev vækket et par gange i løbet af natten.

D. 20.2.2012

Vi vågnede kl. 7 og var spændte på, hvor meget tid vi havde indhentet, hvilket viste sig at være sådan, at vi kun var forsinket 30 minutter. Der var dog så meget trafik på den sidste del ind til Bangkok, at vi alligevel var forsinket lidt over en time ved ankomst.

Bangkok togstation er kæmpestor og det tog tid bare at komme ud :-) Vi tog en taxa til hotellet. Vi kunne også have taget en metro og skifte til et sky-train, men vi var jo lidt forsinket og havde hørt, at taxaerne var til at betale sig fra, så det prøvede vi. Turen til hotellet var ca. 5 km. og vi kom af med 70 Bath (14 kr.) så det må siges at være helt ok.

Vi fik vores værelse med det samme. Det virkede som et godt sted. Det er altid lidt spændende, hvad man får pengene i en storby.

En cola, noget koldt vand i ansigtet, og så var vi klar til at opleve Bangkok.

Vi startede med at finde retningen til floden. Der var ikke så langt, og vi tog en tur op ad floden. Guiden bogen har mange gåture, og vi gik en af dem. Vi så bla. det store palads hvor specielt esmaragd buddhaen. Undervejs kom vi også forbi en række lokale spisesteder, hvor Kennet smagte de lokale varer. Det var ren guf!

D. 21.2.2012
Vi skulle på tur til Kanchanaburi - byen med "broen over Riwer Kwai" og efter morgenmaden var vi klar til afgang. Det tog tid at finde en taxa, der kendte den busstation, vi skulle ud til og efterfølgende som ville slå taxametret til. Til sidst fandt vi en. Desværre fandt vi ud af, at han snød os ved at køre os rundt og rundt på de forskellige motorveje for at få kørt nogle km. Da vi gjorde opmærksom på, at vi havde gennemskuet ham, kørte han den lige vej, men det kom til at betyde, at vi kørte næsten 30 km. for at komme til busstationen, hvilket var fuldstændigt hul i hovedet. Vi betalte - der var jo ikke noget at gøre.

Ved busstationen købte vi billet til en minibus. Man kan enten tage en minibus eller en alm. bus. Minibusserne er hurtigst, men kører også som død og helvede (stod der i guidebogen), hvilket viste sig at være sandt. Små 2 timer senere var vi tog hele fremme, og tog en taxa til vores gæsteshus og gik med det samme ud for at se på byens seværdigheder.

Vi så bl.a. Thailand-Burma Railway Centre, som var et fantastisk museum, som fortalte den store historie om de krigsfanger, der byggede den nu nedlagte jernbane. kun en mindre del af jernbanen er tilbage. Ved siden af ligger en stor kirkegård.

Vi skulle naturligvis ud at se selve broen over floden Kwai, men det viste sig, at der var for langt at gå, så vi kom aldrig derud. Byen er en fin by. Skulle vi gøre noget om, ville vi have taget en overnatning mere, så vi kunne være kommet på en lang dagstur ud til de steder hvor jernbanen lå.

Hvor u-Thai, men vi spiste på en engelsk pub, og fik fish´n chips og steak pie with mashed - og det smagte uhmmmm.

Vi boede et fint sted med udsigt over floden og en lile fin pool.

D. 22.2.2012.

Tilbage men en minibus, der denne gang kørte os helt ind til midtbyen, hvilket  sparede os for både tid og penge.

Resten af dagen var vi turister igen. Blandt højdepunkterne var "Golden Mount".En række trin førte op til et lile tempel og dertilhørende udsigt.

Om aftenen gik vi mod de store shoppingcentre men der var llidt langt. De lukkede ret tidligt, så vi nåede kun lige at komme derud, inden de lukkede.

D. 23.2.2012

Dagen blev brugt på at besøge backpackernes hjemsted, Khao San Road. Det må være himlen for unge backpackeres. Alt, både legalt og illegalt, kunne købes. Der var masser af steder at sove, spise og drikke.

Aftenen brugte vi på at se de centre, vi lige missede dagen før. Det er stort og dyrt. Storcentre som vi slet ikke kender i Danmark. Kennet manglede et par shorts, men vi fandt dem udenfor centeret. Kennet fik et par Adidas shorts. De var for  billige, men de lignede rigtige Adidas shorts.

D. 24.2. 2012

Dagen oprandt, hvor vi skulle videre. Vi tog en taxa til busstationen og fandt en bus, der kørte til grænsen til Cambodia. Det gik stille og roligt, men tog lidt længere tid end oplyst. Det var meget nemt at organisere, da der kører busser hele tiden. Bussen kører  helt til grænsen - ja, faktisk forbi græsen. Det medførte at vi skulle betale en tuk-tuk for at køres os tilbage til grænsen. Her gik vi over. Vi havde købt e-visa, og det var vi glade for. Det sparede os for en "fup-grænse", hvor vi angiveligt skulle betale for visa. Det viste sig efterfølgende, at være rent snyd. Længere henne så vi den rigtige grænse. Ud af Thailand gik nemt. På den anden side kom det sted, hvor man kunne købe visa. Da vi havde e-visa slap vi for køen der. Længere henne kom der en lang (og varm) kø,  hvor vi skulle ind i Cambodia. Vi stod i køen og udfyldte papirer Til sidst nåede vi frem og fik det afgørende stempell.ø

Herfra måtte vi vente på en bus, der køret os til et transportcenteret. Bussen var alt for lille til alt for mange! SUk! Ved transportcentere fandt vi en taxa som vi delte med to andre hvide. Efter en lille time, var vi fremme..