Naples, Florida 2010

Tiden er fløjet af sted, og vi måtte konkludere, at vi da vidst havde kobberbryllup i december 2010. Vi er ikke til fester, skåltaler og æresporte, så alternativet var jo en lille tur.

I december kunne vi kun få en uges fri, og hvor skulle turen så gå hen? Vi undersøgte meget, og valget faldt på USA. Det var godt nok en lang tur, men vi håbede på godt vejr og oplevelser, som man ikke kunne få på Grand Canaria.

Vi bookede fly og overnatning via Expedia. Det blev gjort i rigtigt god tid. Vi fik en god pris, men til gengæld ændrede de vores fly så mange gange, at det var til at blive skør af. Til sidst endte vi med en ekstra mellemlanding og en noget længere rejsetid, men alternativet var at få pengene tilbage og det var vi ikke interesserede i - vi ville jo bare gerne på ferie.

Lørdag d. 4.12.2010
Vi blev kørt til lufthavnen i Tirstrup af Pernilles mor og far. Det havde været koldt og snefyldt vintervejr de sidste 14 dage, så vi var spændte på, om flyverne nu var til tiden.
På mirakuløs vis fløj vi til tiden og ankom til København uden problemer. Det var næsten for godt til at være sandt. Vi kiggede lidt butikker og fandt så gaten. Her stod heller ikke andet end at flyet var til tiden - altså lige indtil ganske kort tid inden afgang. Så kom meddelelsen på tavlen "flyet er forsinket 1 time". Uff, så ville det knibe i Amterdam med at nå det næste. Vi fik at vide, at Shipool var lukket pga. sne og at intet kunne hverken lande eller lette.

Vi ventede og ventede. Flyet blev hele tiden udsat yderligere, men til sidst blev vi boardet. Selvfølgelig var der nogen, der ikke kom til tiden, noget bagage skulle tages af, og der gik næsten yderligere 1 time, inden vi kom af sted. Vi var spændte på, hvad de ville gøre ved os i Amsterdam.
Da vi ankom var lufthavnen kaotisk. Der var mennesker alle vegne og ingen til at hjælpe folk de rigtige steder hen. Vi løb igennem lufthavnen. Vi synes at kunne se, at vi evt. kunne komme til Orlando samme aften, men skulle have ændret vores billet.
Vi løb forvildet rundt. Ingen at spørge - ingen til hjælpe. Så fandt vi en kø og stillede os her. Den var så lang, at det var en joke. Det ville tage 4-5 timer, at nå skranken, men det var eneste mulighed. Der blev delt vand ud til de ventede, og det var mange. Alle var frustrerede. Vi fandt ud af, at køen alene var til at få hjælp til at finde overnatning, men vi var mere interesserede i en ny billet. Kennet gik ud for at finde en billetkø. Det var ovenpå - åbenbart - for ingen fortalte om det. Det var et nr.system og der var 300 numre før Kennet.

Vi fik at vide, at vi skulle ringe til Delta og ombooke vores billet. Det var nemmere. Vi var på hold, indtil telefonen løb tør for strøm. Det bliver en dyr regning. Vi ringede til hotellet i USA for at sikre, at de ikke ville aflyse vores booking men blot registrere, at vi var forsinkede. Vi forsøgte også at ringe til rejseselskabet Expedia, men de kunne ikke hjælpe med en ombooking, når der var tale om forsinkelser pga. vejret.

Vi splittede os op. Kennet tog billetkøen og jeg hotelkøen. Efter 4½ time blev det min tur. Jeg fik en hotelvouncher. Vi fik en overnatning på Park Plaza i nærheden af lufthavnen, en shuttlebus derhen og noget aftensmad.
Jeg gik ovenpå for at se, hvor langt Kennet var nået. Heldigvis var det snart hans tur. Vi fik ombooket vores billet til afgang næste morgen. Om alt gik vel ville vi så blive 18 timer forsinket.
Vi kom til hotellet og gik ned for at få noget at spise. Kl. var efterhånden 23 og vi var trætte - trætte af at rejse, men mest trætte af, at Delta og Shippool lufthavn havde været så umulige til at hjælpe og informere.

Vi havde bestilt et wake-up-call til kl. 5, for vi skulle være i lufthavnen senest kl. 6 for at sikre, at vi kom igennem sikkerhedskontrollen. Der ville være mange mennesker i lufthavnen og vores fly gik kl. 8.
Mobiltelefonerne var løbet tør for strøm, så vi måtte have hjælp fra hotellet.
Selvfølgelig glemte de at vække os, men heldigvis vågnede vi alligevel.

Det gik nemt at komme ind til gaten, mens køen for dem, der dagen før ikke havde fået en ny billet var kæmpelang. jeg turde slet ikke tænke på, hvornår de ville kunne komme videre.
Vores fly kom af sted, men selvfølgelig med forsinkelse. Vi skulle vente på et fly fra Narobi. Hvorfor var der aldrig nogen, der ventede på os?
Ankomst i Detroit. Vi løb hen til immigrationen og kom igennem. I USA skal man selv tage sin indcheckede bagage igennem sikkerhedskontrollen. Det betød, at vi skulle vente på bagagen, som så selvfølgelig ikke var nået med flyet. Vi skulle dog vente indtil alt bagage var kommet for at sikre, at det ikke var med.



Kennet i flyveren

Nogle flinke passagerer lod os komme foran i sikkerhedskøen - vores fly gik om 15 min. Vi løb - og nåede det, i sidste øjeblik.
Turen til Fort Myers gik fint.

I Fort Myers anmeldte vi den manglende bagage og fik 50 US$ pr. mand til at købe det mest nødvendige. Det er ikke meget, når man intet har på sig, men sådan var reglerne.

Vi hentede vores lejebil hos Hertz og det gik, overraskende nok efter alle problemerne, hurtigt og nemt.

Vi var heldige at få en bil med GPS. Turen gik herefter mod hotellet i Naples. 40 min. senere var vi der. Nyt problem. De hotellejligheder, vi skulle bo i, kunne man kun leje, hvis man skulle have 6 overnatninger. Det skulle vi oprindeligt, men nu var vi nede på 5 og selv om vi stadig skulle betale for 6, havde de ændret vores booking til et hotelværelse. Det var netop pga. lejligheden, at vi havde valgt stedet og havde jo også ringet til dem. Vi argumenterede og fik vores booking som aftalt.

Et virkelig flot hotelområde

Vi kom over i lejligheden. Wauw. Den var imponerende. Med to soveværelser, to badeværelser - det ene med jazucci, stort køkken, stue og spisestue og så et par walk-in closets. Området var velholdt og fantastisk.
Kennet havde bestilt en stor buket blomster, som blev leveret ved ankomst. Skønt!

Vi kørte med det samme ned i Wallmart for at købe lidt undertøj, strømper og T-shirt og mad til morgenmad. Herefter ud at spise i downtown Naples.
En kop kaffe og et godt bad hjemme i lejligheden og herefter skulle der soves.

Kennet i stuen

Mandag d. 6.12

Vores kobberbryllupsdag.
Vi havde bestemt at vi ville i Universal Studios og ind og se basketball i Orlando. Der var 3½ times kørsel til Orlando, så det var op kl. 5.30 med afgang kl. 6.
Kennet kørte hele vejen - imponerende.

Vi havde bestilt entrebilletter hjemmefra til Universal så efter at have betalt for parkering gik vi lige ind i parken.
Vi brugte hele dagen med forlystelser, også de vilde, selv om vi ikke er helt unge mere. Det var lavsæson og dermed ingen kø. Vi kunne derfor nå mange ture på kort tid.

         
                       Mange sjove forlystelser :-)

Kl. 16 var vi totalt rundstossede og kørte hen mod basketball-hallen Vi havde forudbestilt parkering, så det gik nemt. Vi fandt en Subway og fik noget mad inden kampen.

 
             
   Indgangen til stadion

 
Hallen var imponerende. Jeg har aldrig set så stor en indendørs hal før. Der blev sunget nationalmelodi, der var cheerleaders og dansere. Sikken et show.
                                                                     
                                                                                                          Der var både store og små cheerleaders

Ikke kun hallen, hvor der blev spillet var imponerende, men også omgivelserne var imponerende. Mange spisesteder, toiletter, souvenirshops og legerum til børnene. Der er 17.248 siddepladser i hallen.

Det var i øvrigt Orlando Magics og Atlanta Hawks, der spillede. Atlanta vandt efter en tæt kamp.

   
                                                                                                           
                                                                                                            Stemningsbilleder fra hallen

Kampen tog omkring 3 timer og herefter vendte vi næsen hjemad mod Naples.

Det var en lang tur. Vi skiftedes til at køre, men det var alligevel svært at holde øjnene åbne.

Kl. 01.30 var vi hjemme. Og sørme om ikke vores bagage var kommet. Fantastisk.
Vi faldt nærmest døde om i sengen.

Kennet slapper af i soveværelset, hvor ét af de 3 fjernsyn var

Tirsdag d. 7.12
Vi havde ikke fået sat vækkeuret til, så vi sov til kl. næsten 10. Nå skidt, vi havde jo ferie. Vi lavede noget morgenmad og jeg overraskede Kennet med en lille gave og at jeg havde medbragt en flaske Gammel Dansk.

Vores køkken

Vejret var køligt og ikke til pool, så vi besluttede at køre ud og se noget i stedet for.

Corkscrew Swamp Sanctuary
Det kostede 10 US pr. person i entre.
Et stort naturområde med gode gangstier og muligheder for at se sump og wildlife.
Der er også et lille besøgscenter med information.

        

Vi kørte herefter lidt rundt i området og kiggede på den amerikanske natur.

Vi sluttede af i Miromar Outlets, hvor Mastercard´et blev luftet. Det er ufatteligt, hvad man kan købe for under 1000 kr.
Det var blevet sent, så vi bestemte os for ikke at spise "fin" kobberbryllupsmiddag den aften. Vi fandt et sted, hvor de reklamerede med, at de havde 50 forskellige burgere. Det holdt ikke helt, men ok, der var mange at vælge imellem.

Herefter hjem til hygge og kaffe.

Onsdag d. 8.12

Kroppen burde efterhånden være på USA-tid, men alligevel. Nå, men op kom vi.
Vi lavede morgenmad i vores amerikaner-køkken.
Kaffe, te, juice, æg, cornflakes, brød og så lige en Gammel Dansk.

Herefter pakkede vi bilen og kørte til

Lee County Manatee Park
Der var gratis entre, men parkering kostede 1US pr. time.



Når floden og havvandets vand blev koldt (december-marts) flytter søkøerne sig ind i en kunstig kanal, som et fjernvarmeværk brugte til at udlede vand; her var dejligt lunt.
Pga. det kølige vejr var der masser af søkøer. De lå tæt på og var nemme at se. Et sjovt dyr.
Et par frivillige "damer" fortalte og besvarede spørgsmål.
Et fint lille sted.

Sanibel & Captiva Islands

                                

                                            Det så vildt ud, når man kørte over broen til Sanibel Island. Det så ud som om man kørte ud i intetheden.

På disse to små øer ligger millionvillaer. Der bor i alt kun 6.500 mennesker på øerne, men til gengæld er der mange sommerhuse og hoteller. Det koster en mindre vejafgift at få lov til at køre over den store bro, for at komme over på øerne.
Der er små stop undervejs, hvor man kan komme tæt på stranden eller ind og se noget natur.

Man siger, at folk på begge øer har penge, mange penge, men dem på Sanibel viser det ikke. På Captiva er det ren opvisning!

På vejen tilbage snuppede vi lige endnu et outlet; Tanger Outlet, og fik købt en frakke og nogle trøjer til Kennet. Igen ufatteligt billigt.

Vi valgte at spise vores kobberbryllupsmiddag på Campiello, en fin italiensk restaurant i Naples. Kennet fik vin og 3 retter, jeg "nøjedes" med Cola og 2 retter. Med drikkepenge spiste vi for 550 kr. Fantastisk billigt og en hyggelig aften.

    

                                                                           Old Naples by night

Hjemme igen var det tid til en gang tv. Jeg faldt godt nok i søvn allerede kl. 22, men Kennet fik da set noget tv :-)

Torsdag d. 9.12
Dagen i går sluttede lidt lunt håbede vi på, at denne sidste dag ville give mulighed for at sidde lidt uden for. Men nej, desværre. Det var overskyet og småregnede, da vi stod op.
Skidt. Mens vi spiste morgenmad planlagde vi dagens udflugt. Den skulle gå til Everglades.



Guiden i Everglades

Vi stoppede først ved Shark Valley men der var lang tid til næste turbus gik og desværre var det for koldt til at leje en cykel og cykle rundt. Vi satte derfor næsen mod Royal Palm. Her var to gåture; Anhinga Tail og Gumbo Limbo Trail. Vi snuppede dem begge, de var ikke så lange. Det var koldt i vejret, men det hele værd, da vi på den første rundtur så flere alligatorer.

      
                                                                                         hyggelige fætre

Tilbage i Naples kørte vi ned i Old Naples og havneområdet, kiggede en af byens fantastiske strande og på de huse, der lå i området. Wauw. Jeg ville ønske, at jeg var rig og boede i USA.

Naples beach
 

Hvor mange Oreos kunne der mon være i vores bagage? Tja, vi købte i hvert tilfælde nogle pakker. Oreos skal bare købes i USA - de smager bedst. Herefter kørte vi på Senior Tequilla og fik mexikansk aftensmad. Der var live underholdning og gang i den skal jeg love for.

Sidste aften brugte jeg til en tur i jazuccien mens Kennet så tv. Herefter tid til at pakke. Godt at vi havde taget en ekstra taske med, så alle vores indkøb kunne være der.



Vores skønne jazucci .....

Fredag d. 10.12
Kl. 5.30 ringede Pernilles arbejdsmobiltelefon. Ups. Jeg havde glemt at slå den på lydløs. Nå skidt - vi slumrede lidt videre.
Op kl. 7.30 og lave morgenmad, rydde op og pakke det sidste.

Vi tjekkede ud, og spurgte samtidig i receptionen, hvad en overnatning i februar ville koste, bare hvis nu vi ville komme tilbage? På det tidspunkt var det blevet højsæson og prisen pr. nat ville være 2000 kr. Wauw - det var nok lige lidt over vores niveau, men rart at vide, hvis vi skulle vinde i lotto.

Vi kørte til Fort Myers Lufthavn og afleverede vores bil. De ville tage gebyr for 2 førere, men det var inkluderet pga. FDM-rabat. Kennet måtte ind og brokke sig. Godt, at vi var kommet i god tid.
Hefter til Deltas kontor for at aflevere kvitteringen for køb af fornødenheder.  Vi fik at vide, at Delta ville sende os en check på beløbet. Fjollet. Det koster jo at indløse en udenlandsk check. Hvorfor ikke bare overføre pengene? Men nej, det kunne de ikke. Vi måtte ringe til Delta i Danmark. Hmm, nå, det var der jo ikke noget at gøre ved.
Vi checkede ind og kom til gaten i god tid. Turen til Detroit gik fint. Ombord kunne man gå på nettet. Smart. Tænk at kunne maile og surfe, mens man flyver. Jeg er imponeret.
Lidt forsinket afgang mod Amsterdam, da en af passagererne ikke var kommet til flyet. De fandt ham dog. Han var faldet i søvn ved en anden gate.

Vi kom af sted og turen gik efter planen.
I København havde vi noget ventetid og da flyet til Tirstrup ydermere blev forsinket, var der jo intet jag her.
30 min. forsinkede ankom vi til Tirstrup, og da vi hørte en af medarbejderne sige "hvordan får man lågen op, så jeg kan komme til bagagen - den er vidst gået i stykker", tænkte jeg "nej, det kan simpelthen ikke passe". Vi ventede og ventede, men til sidst kom vores bagage. :-)

Turen gik hjemad. Vi satte en vask over, og gik så ned til Pernilles far og mor for at få aftensmad.

Turen var ikke blevet, som vi havde forestillet os. Et ufrivilligt ophold i Amsterdam og køligt vejr kom på tværs, men alligevel havde vi haft en dejlig tur.