OM OS

 

                   

Hej!

Vi hedder Kennet og Pernille, og er 40 år gamle.

Vi har 2 store hobbyer - at rejse og vores kæledyr.

Her på vores hjemmeside kan du læse om de fleste af vores længere rejser. Vi har et "brugt" marsvin, Speedy og to unge marsvin Prinsesse Nugga og Alfi, som ikke endnu er kommet på hjemmesiden. Vi har desuden lige fået to nye dværgvædderkaniner, Futte og Molly.

Vi bor i Randers i et dejligt hus, hvor vi flyttede ind i januar 1996. Vi byggede til i 2008. Vi bor tæt på skoven, en dejlig park og ikke mindst kun 5 minutters gang fra stadion og 7 minutters gang fra Randers Hallen (vigtigt synes Kennet). 

Vi holder rigtigt meget af at rejse, og har været på både individuelle rejser og charterrejser. Selv om man "kun" har 3 ugers sommerferie, og budgettet ikke er så højt, kan man sagtens få sig nogle spændende oplevelser. De fleste af vores 4 ugers rejser har et samlet budget, som ikke overstiger hvad det koster, at rejse til Kreta eller Mallorca på charterferie.  

Specielt om Kennet:

Kennet er uddannet Cand.Merc.Jur fra Handelshøjskolen i Århus, årgang 1994. Siden 1997 har han arbejdet som adjunkt på Tradium.

Hans store lidenskab er håndbold, og han må siges at være "håndbold-idiot". Han følger Randers HK i tykt og tyndt, og er selv håndboldtræner og dommer.

Kennet er den store turarrangør på vores rejser. Han bruger lang tid på at planlægge ruter, bestille nødvendige billetter og sørge for at visum og andre nødvendige papirer er i orden.

Lidt billeder fra Kennets liv - klik HER.    

 

Specielt om Pernille:

Pernille er uddannet HA-jur fra Handelshøjskolen i Århus, årgang 1995. Hun arbejder som HR konsulent hos SPARBANK i Skive. 

Pernille godkender Kennets turforslag, og tager sig af de få forudbestilte overnatninger. Pernille har desuden det "store" budgetansvar, ligesom hun altid står for at lave scrapbøger når vi kommer hjem. Desuden tager hun sig af at holde kontakt via e-mail til venner og familie når vi er ude.

Ja, ja - når Kennets liv skal udstilles så skal jeg selvfølgelig også selv. Klik HER. .

Vi håber, at I vil få inspiration og lyst til at rejse ud i verden når I har besøgt vores side. Har I forslag til ændringer eller måske rejsetips, som andre kan få glæde af? Så skriv endelig til os på rejser@pernille-kennet.dk

 

Tilbage til oversigten